DUO surdejsbageriet i Feldballe i Midtjylland er et lille, åbent bageri startet af makkerparret Lasse og Simon. I løbet af december måned bliver det populære bageri udsmykket af flere lokale aktører. I december 2024 stod jeg for at udsmykke vinduerne med håndklip og tredimensionelle mikro & makro kartonpynt. Igen i december 2025 udsmykkede jeg vinduerne, denne gang med meget store og mindre elementer af genbrugspap fra den lokale cykelsmed, bemalet med akrylmaling og glimmer med udgangspunkt i Peter Fabers sangtekst `Højt fra træets grønne top´ fra 1847.








